Business Developer

Salg og marketing · Roskilde, Sjælland
Department Salg og marketing
Employment Type Fuldtid
Minimum Experience Mid-level

Kan du udfordre kunderne? Vi søger en kommerciel Business Developer


Siden etableringen i 2007 har vi oplevet kontinuerlig vækst gennem succes med vores it-fastprisaftaler – IT as a Service. I starten af 2022 har vi iværksat en vækststrategi, hvorfor vi søger en Business Developer til at understøtte væksten i de kommende år.


STILLINGEN

Som Business Developer hos Supporters får du stor indflydelse på vores salgs- og marketingsaktiviteter sammen med ledelsen. Du vil arbejde i en stærk virksomhedskultur og med et værdiskabende it-outsourcingkoncept, som udelukkende består I at hjælpe vores kunder med at spare besvær, tid og dermed penge.

Din hverdag vil være fleksibel, og du bestemmer selv om du arbejder hjemme, på kontoret eller hos kunder.  Det er et krav, at du har arbejdet med b2b salg i nogle år og interesserer dig for it-ydelser og dialog med ledelse- og bestyrelsesmedlemmer i små og mellemstore virksomheder som er vores målgruppe.

Du får naturligvis en grundig introduktion til vores outsourcingkoncept og et buddyforløb indtil du er selvkørende og har viden til at afholde nysalgsmøder på egen hånd.

 

DINE PRIMÆRE OPGAVER

  1. Salg, møder og opbygge pipeline (90%)
    • Afholdelse af nysalgsmøder og opfølgningsmøder
    • Leadsopfølgning og udarbejdelse af tilbud til emner
    • Bookning af nye møder og opfølgning på kundedialoger
    • CRM vedligeholdelse og udbygning af pipeline
    • Indspark til salgs- og marketingsaktiviteter

 

  1. Marketing (10%)
    • Overlevering af viden til marketing (SoMe, website samt kampagner)
    • Deltagelse i planlægning og udarbejdelse af nye kampagner (evt. video)
    • Afholdelse af webinar


Du skal forvente at rollen er 100 % kommerciel og vi forventer, at du får energi af have dialog med nye emner og trives med arbejde i beslutningsprocessen med vores målgruppe.

 

PERSONLIGE KOMPETENCER

Vi ønsker at du kan lide at skabe relationer og forventer at du er:

- Positiv og kvalitetsbevidst i din kommunikation

- Vedholdende og god til konsistent opfølgning

- Ærekær omkring dialogen og ønsker kunden det bedste

 

I vores firmakultur er de sociale færdigheder mindst lige så vigtige som de faglige kompetencer, selvom vi lægger vægt på det faglige, herunder professionel og servicemindet indstilling overfor vores kunder. Vi tror på, at det (også) er en af årsagerne til, at vi har en meget høj kundetilfredshed og lange, tillidsfulde relationer til vores kunder.

 

Du bør blive en del af Supporters som business developer, hvis du ønsker at være en del at et stærkt team og tilbyde et produkt, hvor vi skaber fælles interesse med vores kunder. Drømmer du om at opbygge en mindre salgs- og marketingsafdeling er det realistisk mulighed indenfor en årrække på 2-3 år.

 

HVORFOR BLIVE EN DEL AF SUPPORTERS?

Vi tilbyder dig en alsidig og indflydelsesrig rolle i en ærlig og uformel it-virksomhed, hvor vi dagligt udfordrer status quo. Vi er i en sund udvikling, hvor der er gode muligheder for udvikling på det personlige såvel som på det faglige plan. Du får inspirerende og fagligt kompetente kolleger, der brænder for det, de laver - og muligheden for at gøre en forskel for de kunder, vi hjælper. Vi har fokus på, at du altid udfordres på en måde hvor både dine faglige og dine personlige kompetencer udvikles.

 

LØNPAKKE

Vi tilbyder fast løn samt targetløn efter kvalifikationer og resultater. Derudover tilbyder vi pensionsordning inkl. sundhedsordning, massage, mad- og frugtordning, teambuilding & personlig udvikling.

 

DET BØR DU VIDE

Vores kontor ligger i Roskilde og det vil være en stor fordel for begge parter, hvis du har bopæl tæt på kontoret.

 

SÅDAN KOMMER DU I BETRAGTNING

Fremsend en ansøgning med beskrivelse af dig selv og din interesse for at søge stillingen samt dit CV nedenfor. Du er også velkommen til at ringe til vores CEO Jan Grested på tlf. 7025 3515 for at få en snak om stillingen. Alle henvendelser behandles fortroligt.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Om virksomheden

Supporters A/S er specialiseret inden for it-outsourcing til små og mellemstore virksomheder og beskæftiger i dag omkring 30 mennesker – medarbejderantallet forventes øget i de kommende år.

For Supporters A/S er det vitalt at værdiskabelse sker gennem en forståelse for mennesker, forretning og teknologi. Vores mål er at yde Danmarks bedste it-support og vi ønsker at være kendt i markedet som en innovativ, kvalitetsbevidst og værdiskabende samarbejdspartner.

Thank You

Your application was submitted successfully.

  • Location
    Roskilde, Sjælland
  • Department
    Salg og marketing
  • Employment Type
    Fuldtid
  • Minimum Experience
    Mid-level